Handelsbetingelser

Dreyers Sadelmageri, Handelsbetingelser

1. Introduktion
1.1 Denne hjemmeside (herefter ”Hjemmesiden”) ejes og drives af Dreyers Sadelmageri ApS./v. Signe Hostrup Dreyer, CVR-nummer 42589462 (herefter Dreyers Sadelmageri).
1.2 Dreyers Sadelmageri forhandler, producerer, reparerer og videresælger sadler samt sadeltilbehør til brug for hesteridning.
1.3 Disse vilkår og betingelser (herefter ”Handelsbetingelserne”) gælder for al handel med Dreyers Sadelmageri, herunder køb af sadler, reparation og andre ydelser, der udbydes i forbindelse hermed. Vi anbefaler, at disse handelsbetingelser læses grundigt igennem.
1.4 Handelsbetingelserne finder anvendelse for alle forbrugerkøb såvel som kommissionstaler, som indgås mellem Dreyers Sadelmageri og Dreyers Sadelmageri respektive forhandlere.

2. Ydelser
2.1 Reparation mv.
2.1.1 Dreyers Sadelmageris udkørende service udfører reparationer, bomændringer, tilpasninger samt omstopning af sadler og udstyr til sadler på kundens opstaldningsadresse.
2.1.2 Nævnte reparationer mv. udføres på både sadler, der er ? eller solgt af Dreyers Sadelmageri selv, samt på øvrige sadler, der er indkøbt andetsteds.
Efter enhver sadeltilpasning gives 30 dages tilpasningsgaranti. Skulle der mod forventning være problemer med sadlen, er det kundens eget ansvar at kontakte Dreyers Sadelmageri for aftale om gratis genbesøg inden der er gået 30 dage. Tidsbestilling skal ske i overensstemmelse med stk. ??
2.2 Kommission
2.2.1 Dreyers Sadelmageri tager brugte sadler i kommission mod et kommissionsgebyr på 30%. Markedsprisen vurderes af kommissionæren, og sælger fastsætter en pris på baggrund af dette. Brugte sadler tages med på relevante kundebesøg, og skulle Dreyers Sadelmageri modtage et bud på kommissionsadlen som er lavere end den med sælger aftale pris, vil sælger blive kontaktet forud for gennemførslen af et evt. salg.
Ved salg til en køber er salget omfattet af Købeloven, hvorfor lovens mangels-bestemmelser er gældende. Da Kommissionæren alene er mellemmand, vil eventuelle mangelsindsigelser eller erstatningskrav rettet mod Kommissionæren blive vidererettet mod Ejer som sælgeren af sadlen. Fremsætter køber krav overfor Kommissionæren, kan denne tilbageholde sadlen eller afregningen overfor Ejer.
Såfremt kravet fremsættes overfor Kommissionæren efter, at denne har afregnet overfor Ejer, er Ejer forpligtet til efter påkrav at holde Kommissionæren skadesfri og således betale det beløb til Kommissionæren, som er nødvendig for at dække købers krav, samt eventuelle øvrige udgifter, som måtte blive pålagt Kommissionæren som følge af købers krav.
Kommissionsaftalen løber i 12 måneder fra aftalens indgåelse og bortfalder, såfremt varen ikke er solgt ved udløbet af perioden. Salgsprovenuet afregnes til ejer efter salg til tredjepart, når købers fortrydelsesret er udløbet (se nedenfor).
Såfremt Ejer opsiger aftalen inden udløbet af de 12 måneder, forfalder et ekspeditions-gebyr på 500 kr til betaling.
2.2.2 Ved kommissionssalg af brugte sadler kan kunden bestille tilretning af sadlen af Dreyers Sadelmageri. Tilretninger faktureres kunden i overensstemmelse med Dreyers Sadelmageris almindelige priser for tilretning.
2.3 Forhandling
2.2.1 Dreyers Sadelmageri forhandler sadler fra Sommer og Remos..
2.3.2 Ved køb af en ny sadel vil der ske tilpasning og omstopning af sadlen på mål efter kundens hest samt efter kundens behov i øvrigt, i overensstemmelse med punkt 2.1.
2.4 Tidsbestilling
2.4.1 De ovenfor anførte ydelser foregår ved tidsbestilling. Tidsbestilling skal ske enten per e-mail til info@dreyers-sadelmageri.dk, på kontaktformularen på hjemmesiden, eller telefonisk på telefonnummer +45 45161099. Der er telefontid mandag til fredag 09-16. Det anbefales, at tidsbestilling sker i god tid.
2.4.2 Opstår der omstændigheder, der forhindrer kunden i at møde op til en forudbestilt tid, skal der ske afbestilling i så god tid som muligt og senest 48 timer inden. Såfremt der ikke foretages en afbestilling, eller sker denne senere end 48 timer inden den bestilte tid, pålægges der et gebyr på kr. 500,00. Gebyret pålægges til dækning for tabt arbejdsfortjeneste.
2.4.3 Kunden skal ved afbestilling tage højde for, at denne udskydelse kan medføre, at retten til et gratis genbesøg kan bortfalde.

3. Ansvarsfraskrivelser og generelle forholdsregler
3.1 De anførte ydelser under punkt 2 er forbeholdt de regler og vilkår, der følger nedenfor.
3.1.1 Al omgang med kundens hest og herunder det nødvendige udstyr er kundens eget ansvar under kundebesøg.
3.1.2 Det er kundens eget ansvar ved kundebesøg at oplyse om samtlige relevante forhold og udfordringer af betydning, der knytter sig til enten hesten eller sadlen.
3.1.3 Dreyers Sadelmageri vælger ved køb af sadel altid den sadel, der efter Dreyers Sadelmageris vurdering har den bedste pasform til hesten ud fra den muskulatur og huldstand, som hesten er i på tidspunktet for besøget. Herefter vil det til hver en tid være hesteejerens eget ansvar at være opmærksom på ændringer i hestens muskulatur og huld og dermed sadlens fortsatte pasform.
3.1.4 Det er kundens eget ansvar at vurdere, om sadlen er den rette for denne, idet dette er et individuelt valg, som ikke kan eller bør foretages af Dreyers Sadelmageri. Dreyers Sadelmageri fraskriver sig derfor ansvaret for efterfølgende indsigelser om at sadlen ikke modsvarer kundens ønsker og behov, i det omfang indsigelsen ikke vedrører egentlige mangler ved sadel eller tilbehør.
3.1.5 Det er kundens eget ansvar at ændre på hestens tilstand, således at sadlen ligger rigtigt i forbindelse med udførelsen af reparation, tilpasning, justering mv. Såfremt hesten ikke på tidspunktet for reparationen mv. er i et ordentligt hul eller muskel-sætning, vil reparationen mv. ske med forbehold.
3.1.6 Dreyers Sadelmageri forbeholder sig retten til at afvise at udføre de under punkt 2 anførte ydelser til en kunde, såfremt det efter Dreyers Sadelmageris vurdering ikke er muligt at finde en passende løsning til kunden og dennes hests ønsker og behov.

4. Ordrer og levering
4.1 Ophævelse eller annullation af bestilte produkter kan medføre erstatningsansvar for kunden efter de i dansk ret gældende erstatningsregler. Erstatningen skal dække det tab som Dreyers Sadelmageri har lidt ved påbegyndelse eller gennemførelse af den afgivne ordre.
4.2 Levering sker på den af kunden afgivne adresse eller på Dreyers Sadelmageris værkstedsted.

5. Priser og betalingsvilkår

5.1 Alle anførte priser er angivet i danske kroner og er inklusive 25 % moms.
5.2 Følgende priser finder anvendelse for de i pkt. 2 anførte produktgrupper.

6. Reklamation
6.1 Der gælder en 24 måneders reklamationsret for alle produkter købt hos Dreyers Sadelmageri, med mindre andet fremgår i disse Handelsbetingelser, herunder ovenfor punkt 2.2 ved videreformidling af sadler.
6.2 Reklamationsretten omfatter alle fejl og mangler, der måtte have opstået gennem et almindeligt brug af produkterne, og som har været til stede ved leveringstidspunktet.
6.3 Reklamationsretten omfatter ikke de under punkt 3 anførte generelle ansvarsfraskrivelser og forholdsregler.
6.4 De første 6 måneder efter købstidspunktet vil fejl og mangler som beskrevet i punkt 6.2 blive udbedret af Dreyers Sadelmageri uden ekstra omkostninger for kunden. Efter udløbet af de 6 måneder er det kundens ansvar at løfte bevisbyrden for, at fejlen eller manglen har været til stede ved leveringstidspunktet. Kan denne bevisbyrde ikke løftes, kan udbedring alene ske ved kundens egen afholdelse af de ekstra omkostninger, udbedringen må medføre.
6.5 Dreyers Sadelmageri forbeholder sig retten til at foretage afhjælpning af fejl og mangler, der viser sig inden for 24 måneder efter leveringstidspunktet. Afhjælpningsretten indebærer, at kunden ikke er berettiget til at ophæve købet, forinden Dreyers Sadelmageri har haft mulighed for at afhjælpe manglen.
6.6 Afhjælpning kan alene ske på Dreyers Sadelmageris værkstedsted, medmindre Dreyers Sadelmageri vurderer, at afhjælpning skal ske ved tredjemand. Såfremt kunden foretager afhjælpning ved tredjemand, foruden Dreyers Sadelmageri samtykke, bortfalder reklamationsretten vedrørende pågældende mangel.
6.7 Reklamationsretten omfatter alene de dele af produktet, som er solgt, produceret eller bearbejdet af Dreyers Sadelmageri. Reklamationsretten for produkter under produktkategori 2 som anført under punkt 2.1 gælder alene for den reparation mv. der er udført af Dreyers Sadelmageri.
Vedrører reklamationen skader, som hesten har pådraget sig efter anvendelsen af en sadel, der enten er solgt, produceret eller repareret ved Dreyers Sadelmageri, fastlægges afhjælpningsretten gennem en uvildig undersøgelse af hesten. Den uvildige undersøgelse skal foretages med henblik på en klarlæggelse af årsagen til hestens skader.
6.7.1 Viser den uvildige undersøgelse, at årsagen til hestens skader/smerter er fejl eller mangler ved sadlen, vil Dreyers Sadelmageri påtage sig ansvaret for at erstatte disse skader, samt dække de omkostninger, der er forbundet med foretagelse af undersøgelsen. Dreyers Sadelmageri forbeholder sig retten til at afhjælpe manglen, forinden kunden er beføjet til at kræve erstatning eller hæve købet.
6.7.2 Viser den uvildige undersøgelse, at årsagen til hestens skader/smerter ikke skyldes fejl eller mangler ved sadlen, står kunden selv ansvarlig for denne skade. Omkostningerne forbundet med undersøgelsen skal tillige afholdes af kunden.

7. Force majeure
7.1 Dreyers Sadelmageri kan ikke stilles ansvarlig for nogen hændelse eller leveringsforsinkelse, der skyldes force majeure, herunder brand, oversvømmelse, eksplosion, krig, begrænsninger som følge af lovgivning, eller ethvert andet tilfælde, der falder uden for Dreyers Sadelmageris kontrol.

8. Lovvalg og værneting
8.1 Enhver tvist, der udspringer af en købsaftale omfattet af Handelsbetingelserne er underlagt dansk ret og skal afgøres ved de danske almindelige domstole.