Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside.Du kan læse mere om, hvilke cookies vi bruger eller slukke dem i indstillinger.
Sadler til salg
Sadler vi sælger
Dreyer's Sadelmageri forhandler nye sadler fra Remos og Sommer, og vi tager også sadler i kommission til videresalg, samt sælger brugte sadler i god stand.
Sadler til salg
Ikonic sadler
Ikonic er en belgisk sadelproducent som er kendt for sine højkvalitetsmaterialer, innovative design og fokus på detaljen. Her er nogle af de funktioner og fordele, der får Ikonic-sadler til at skille sig ud:
Tilpasning:
Ikonic tilbyder et højt niveau af customization, så du som rytter kan vælge den størrelse, form og de materialer, der passer bedst til dig, og samtidig tager de højde for hestens anatomi. Sadlerne er fleksible og kan tilpasses ved at skifte kopfjernet og justere på panelernes stopning. De bestilles på specialmål, så de passer både hest og rytter.
Ydeevne:
Sadlerne er designet til at forbedre ydeevnen ved at give maksimal kontakt og stabilitet mellem rytter og hest. De er lette, hvilket hjælper med at forbedre hestens bevægelighed – Og så er den også let at bære på for rytteren.
Holdbarhed:
Ikonic sadler er lavet med materialer af høj kvalitet, der er bygget til at holde. De er designet til at modstå regelmæssig brug og er nemme at vedligeholde og rengøre.
Stil:
Ikonic sadler fås i en lang række stilarter, farver og finish, hvilket gør dem til et populært valg blandt ryttere, der værdsætter æstetik såvel som funktionalitet.
Samlet set er Ikonic sadler et populært valg blandt ryttere på grund af deres kombination af komfort, ydeevne, holdbarhed, tilpasning og stil.
Ikonic laver også gjorde, trenser, stigremme og meget andet.
Priser fra 9.700 kr. for Light sadler, 14.300 kr. for Pro Evolution sadler og 26.400 kr. for Elite sadler. Leveringstid på Ikonic sadler er ca. 6-10 uger. Trenser, gjorde o.l. lagervarer sendes straks. Spørg for aktuel leveringstid.
SOMMER sadler
Sommer sadlerne giver uendeligt mange muligheder for tilpasning og specialdesigns. De laves i Tyskland, og alle materialer er fremstillet i Europa efter højeste standarder. Sommer er opbygget på en fleksibel kunststofbom som kan bomændres fra ultra-smal til mega-bred og tilbage igen – lige så mange gange det skal være, uden at bommen tager skade heraf.
Derfor kan man roligt købe en Sommer til en unghest eller en hest som ændrer facon ofte. De mange forskellige panel-designs giver mulighed for at vælge den facon, som passer bedst til din hest. Særligt det ekstra-korte protection-compact panel (35 cm i 16,5”) er meget eftertragtet til den moderne, kompakte sportshest, hvor den korte anlægsflade kan være den største tilpasningsmæssige udfordring.
Sommer sadler laves på bestilling efter specialmål og kan designes komplet efter dine ønsker hvad angår farver, materialer, syninger, beslag, valg af knæstøtte osv. Sadlen konstrueres således at undersiden (panelerne og gjordsystemet) laves efter hestens mål og oversiden (sædet og klapperne) laves efter rytterens mål.
Priser fra 21.000 kr.
Video demoer af sommer sadler
REMOS sadler
Remos er en billigere produktlinje fra Sommer. De er lavet af der samme europæiske læder og på den samme fleksible kunststofbom, men de er produceret i Rumænien, hvor sadlerne massefremstilles. Remos har alle de samme fordele som Sommer sadlerne, men de laves dog ikke på specialmål eller efter særlige farveønsker.
Priser fra 13.900 kr.
Fairfax Saddles
Fairfax er en af de største og mest anerkendte sadelproducenter i England. De er kendt for deres vidensbaserede designs og produktudvikling inden for sadler, gjorder og trenser, som bevisligt mindsker tryk og forbedrer hestens præstation. Af samme grund er Fairfax den foretrukkene sadel blandt nogle af verdens bedste ryttere.
Erfarne sadelmagere håndlaver sadlerne i Walsall i England ved brug af en blanding af traditionelle teknikker og banebrydende teknologi. Sadlerne er opbygget omkring en fleksibel kunststofbom med udskifteligt kopfjern som fås i 8 forskellige bredder og er nemt at skifte.
Fairfax laver sadler til dressur, springning og militarysporten, derudover laver de kombinerede sadler og sadler specielt designer til hest med en lav manke.
Guy Cantin
France
Guy Cantin sadlerne er bygget som traditionelle franske ponypuder, dog udviklet på en sådan måde at de støtter rytteren bedre. Stigremsophængets placeringen er designet til at fremme den korrekte opstilling og hjælper den unge rytter.
Sadlerne er bomløse og kommer derfor ikke til at trykke bag skulderen eller genere ponyen med den korte ryg. Perfekt til den runde og umarkerede pony. De findes seks forskellige modeller – beregnet til forskellige discipliner og niveauer.
Et rigtig godt valg, til ponyen med det svære sadelleje.
Sadlerne findes i størrelser fra 12½” – 16½”
Sadler i kommission
Jeg tager også sadler i kommission mhp. salg. Hvis jeg mener jeg kan sælge din sadel, tager jeg den med på kundebesøg, til købere der ønsker at købe brugt. Vi aftaler på forhånd en fast salgspris, og skulle nogen komme med et lavere bud end den aftalte pris, kontakter jeg dig selvfølgelig før jeg går videre med salget. Du betaler et kommissionsgebyr på 30% af salgsprisen. Vi indgår en kommisionsaftale af et års varighed. Skulle det ikke lykkes mig at sælge din sadel, kan vi tage en snak om hvorvidt du ønsker sadlen tilbage eller ønsker kommissionsaftalen forlænget. Afbryder du kommisionsaftalen inden der er gået et år, koster det 500 kr. i afbrydelsesgebyr.